Fortællemaskinen

“Dengang jeg havde nattevagter indenfor overvågningsbranchen så mig og min kollega mange film og spillede computer. For det meste sov vi bare.”

Det tomme arbejde er en fælles undersøgelse. Det betyder at vi hver især deler ud af erfaringer og fortæller om den tomme tid i vores eget arbejde.

Her kan du dele historier om de ting du laver i arbejdstiden, der ikke har med arbejdet at gøre. Alle besvarelser anonymiseres. Læs andres historier her

Din email (vi giver den ikke videre til andre)

Skriv her

 Sidder du på din arbejdsplads nu?


Møde meget tidligt på arbejde, så ingen ved præcist hvor tidligt*

Jeg startede i et nyt job i en af de største danske virksomheder som funktionær. I starten var der meget at lave, så hele min arbejdsdag blev udfyldt og nogen gange endda noget af min fritid, men overarbejde honoreres ikke særskilt, så det blev minimeret. Efter nogle måneder havde jeg fået styr på mine arbejdsopgaver, der havde været elendigt organiseret fra starten af, og nu så min hverdag sådan ud:

Først møder jeg meget tidligt på arbejde, således at ingen ved, præcist hvor tidligt, jeg er mødt ind. Arbejdspladsen har flekstid. Så laver jeg mine daglige arbejdsopgaver i løbet af ca. et kvarter og så venter jeg på, at der kommer morgenbrød. Efter jeg har spist morgenbrød, hentet vand endnu engang og læst avisen, så henter jeg morgenbrød igen og endnu mere vand. Så kigger jeg på mine emails. Nogen gange er jeg heldig, at der er nogen emails. Ellers er det ret kedeligt på arbejde at slå 5-6 timer ihjel hver dag. Hver dag sender jeg mails ud bare for at andre svarer tilbage, så jeg har noget at svare tilbage på. Primært bomber jeg min chef med mails ved at sætte ham på som CC på næsten hvad som helst, jeg sender eller modtager. Så har chefen rigtigt travlt med at kigge på det i stedet for at holde øje med medarbejderne; især fordi andre medarbejdere gør det samme. Sådanne mails kan man godt bruge et par timer på hver dag at konstruere og besvare. Så går jeg ud i caféen og ser om der hænger nogen der, for så er der nogen at snakke med. Jeg går nok igennem caféen 15-20 gange om dagen, så det bliver da til et par snakke om dagen. Andre synes at jeg er meget social. Så er det tid til middagspause, der starter lidt for tidligt og slutter lidt for sent. Nu glæder jeg mig snart til at komme hjem. Ofte indkalder jeg forskellige kollegaer, der heller ikke har for meget at lave samme dag til møde om et eller andet ligegyldigt. Så snakker vi lidt om løst og fast indtil det bliver tid til at tjekke mails endnu engang indtil jeg forlader afdelingen som den første lidt for tidligt.

Min livskvalitet er steget efter jeg er begyndt at arbejde hjemmefra et par gange om ugen. Det gør jeg også i dag. Her kan jeg virkelig slappe af, rydde op og klare alt i hjemmet, således at jeg er klar til at komme ud af boligen, så snart arbejdsdagen ender. Jeg overvejer at købe en spinningscykel, så jeg kan få trænet i arbejdstiden i stedet for i fritiden.

Mange fortæller tit, hvor travlt de har*

Jeg arbejder med kommunikation i en erhvervsorganisation og har god tid til tomt arbejde. Jeg bruger ofte 2 timer om dagen på at surfe rundt på nettet. Jeg læser nyheder, boganmeldelser og blogs, jeg besøger fora og meget andet. Jeg har dog aldrig set tv-programmer. Tomt arbejde er et stort tabu på min arbejdsplads. Mange af mine kolleger fortæller tit, hvor travlt de har, og hvor meget de arbejder. Men jeg har grund til at tro, at det ikke passer.

Det værste er, at jeg ikke engang er så glad for tomt arbejde. I perioder har jeg travlt (den er god nok!), og det kan jeg faktisk bedre lide.

Imens læreren står og snakker*

Det at gå i skole er helt klart tomt arbejde. Imens læren har stået og snakket den sidste time har jeg siddet på facebook, kigget på tøj og haft et headset i ørene.

Vi kunne snildt have undværet en tredjedel af medarbejderne*

Har for nylig været på en arbejdsplads, hvor vi snildt kunne have undværet 2-3 medarbejdere i afdelingen (hvor vi var i alt 9), hvis alle havde fyldt deres tid ud med arbejdsopgaver i stedet for: Indkøb, lange frokostpauser (en time kunne man godt slippe af sted med), privat snak – med kolleger og med private venner, internetsurfing og almindeligt pjæk når man en dag følte sig en lille smule sløj. Havde også selv problemer med at fylde (givne) arbejdsopgaver nok i min dag, men tog så i stedet fat på nogle af de opgaver, man altid skyder til side fordi de bare er rare at få gjort, men ikke nødvendige. Men overanstrengt, det blev man bestemt ikke. Jeg har været på en del arbejdspladser, og det er min erfaring, at det ikke er så tit, der virkelig er så presset en hverdag som det ofte bliver fremstillet.

Copy/paste-journalisme*

Der har på det seneste været et utal af sager om urigtige artikler i landets aviser … vi har mange journalister der til en høj løn sidder og copy paster artikler fra andre aviser, vi har jo slet ikke brug for alle de journalister, vi kunne uden problemer fyre 9 ud af 10.

Når lederen arbejder hjemmefra*

Jeg kender til fornemmelsen af tomt arbejde, og det piner mig, for jeg kan virkelig godt lide min arbejdsplads, og mine kollegaer.
Det tomme arbejde opstår oftest hvis lederen arbejder hjemmefra, det er hende jeg samarbejder mest med, så det er heldigvis ikke alle dage jeg sidder og surfer eller piller i hår.
Jeg håber virkelig ikke at min tid på arbejdsmarkedet skal fortsætte på denne måde, for det er dybt frustrerende, især fordi jeg sidder med en følelse af at mine kollegaer sagtens kan udfylde deres arbejdsdag.

Ølklubben i konkurrencestyrelsen*

Da jeg arbejdede som vikar i konkurrencestyrelsen for mange år siden, bestod mit arbejde i at hjælpe viceværten. Han havde dog ikke meget at lave, så det meste af tiden gik med at hente og drikke øl, lave frokost til de funktionærer, der var med i ølklubben og ellers blot slappe af. Det var en meget hyggelig måned.

Plejehjemmet*

Jeg arbejdede på et plejehjem hvor jeg brugte min. en halv time om dagen på toilettet. Faktisk var det den tid mine kollegaer brugte på at sidde og drikke kaffe og ryge smøger.

Stå op og “se frisk ud”*

Da jeg arbejdede som tjener på en pizzarestaurent var der meget tomt arbejde – især i løbet af dagen. Når alt var gjort klar til aftenens ryk-ind, kunne der sagtens være flere timer uden andet end en enkelt eller to kunder. Min chef insisterede på at jeg skulle stå op ude i restauranten, så jeg kunne se frisk ud. Han sad selv i kælderen og ‘lavede regnskab’, selvom papirarbejdet for så lille en virksomhed umuligt kunne tage så lang tid. Han havde et lille overvågningskamera, og hvis han kunne se mig sidde ned eller hænge over disken, ville han kalde op i samtaleanlægget og sige jeg skulle se frisk ud.

Mistillid koster dyrt*

Sidder på arbejdet som såkaldt “gangvagt”. Jeg bliver betalt en hel dags løn for at sidde på en stol og sige “ssssshh”. Der skal nemlig være ro på gangen så eleverne kan få fred når de forbereder sig til eksamen. Ligenu er der dog ingen støj og jeg sidder og læser i stedet.

Mit job kunne givetvis blive erstattet af en seddel med påskriften: “Vær venlig at være stille. Dine kammerater er til eksamen.”

Men mistillid til eleverne koster dyrt. Kontrolforanstaltningerne er tomt arbejde.

MVH
– Gymnasielæren

Leave at sharp, and never a second more (english)*

It s 9:15 and I am trying to reach the office at which I should have been 15 mins ago. Yes, I constantly go late to my office but that s not related to why I don’t do my tasks at work. That could only explain why I don’t want to leave my amazingly comfortable bed a.k.a. the host of my wonderful dreams.

Now, I will give you a specific example from one of my days at work and I am sure it will give you a clear picture how I can be so “irresponsible” every day.

On the 18th of June 2012, I sat on my desk. After turning on my computer, I went to the kitchen right away to make some coffee. I believe coffee wakes me up just because the movies I see or the book I read say so, if you ask me, it doesn’t do shit, it doesn’t change the sleepy feeling that I have till 10:30. So, between 9:00 and 10:30, I tried to believe the power and magic of coffee by reading every single online journal/newspaper/magazine that I like. I usually tell myself that, “in a sector like me, I always need to be aware of the news”. Around 11:00, for the first time I decide to work a little bit but this time I hear an amazing bird song coming from outside and then suddenly I feel the need of reading about birds, all exotic ones if possible and then 1 more hour has gone and then off the lunch.

After lunch, I feel tired. Everyone feels tired after lunch, you know that. So just to wake myself up I make another coffee around 13:30 and hang out in the popular social networking sites, trying to empathy with my friends in peru, south africa or mongolia. How free their pictures look. By the time it’s 15:00 I try to convince myself to work by saying “c’mon you have only 3 hours left and you’re bored, so the fastest the time can pass is working!” but then I realize my work is much more boring than reading about 13th century shoemaking in southern morocco, then I lose my interest in working again. Between 16:00 and 18:00 I start responding to the messages that I have sent on social networking sites and also the e-mails. I recently received a response from the municipality on my query if they are planning to build bike lanes in my neighbourhood. when I leave work at 18:00, I leave it at sharp 18:00 and never more, that’s my biggest and most important rule. I won’t give one more second to a boring job like that.

Manden der vasker gulve udenfor kontoret*

Jeg sidder på et kontor i et motionscenter to dage om ugen, mellem halv fire og ti. Jeg er tilsynsvagt. Arbejdet består i at låse nogle døre, lukke åbne vinduer og sætte nattelåsen på når jeg går. Arbejdet tager omtrent fyrre minutter ud af seks og en halv time. Mens jeg sidder her og læser, drikker kaffe, løfter vægte i gymnastiksalen, eller ser på net-TV, så vasker rengøringsmanden fra Sri Lanka trappene og gangen udenfor kontoret, han kalder mig “chef”, vi har en spøgefuld tone. Når jeg studerer på universitetet før jeg starter på jobbet, vasker han også dér. På et par timer har han ansvar for at vaske gangene og tolv klasserum over fire etager. Jeg er ganske sikker på at jeg tjener mere end ham.

Efter en halv arbejdsdag …*

Jeg arbejder på et museum, hvor min opgave er at digitalisere gamle film. Processen i sig selv giver enormt mange timer på en 8-timers arbejdsdag, hvor der ikke er noget at lave, fordi maskinen “arbejder” med at digitalisere, og der kan ikke ordnes andre opgaver imens. Så jeg besvarer mails, læser nyheder eller andet på nettet. Problemet er bare, at efter en halv arbejdsdag, kan jeg ikke finde på mere at gøre på nettet.

Det var tabu, selvom jeg kunne se, at alle på arbejdspladsen havde det ligesom jeg*

Jeg har for nylig haft job som marketingsdirektør på et stort dansk forlag. Jeg var almindeligt fuldtidsansat. Mit arbejde kunne i princippet overkommes på 10 timer om ugen, uden at jeg reelt forsømte noget. Det var minimum. Jeg kunne naturligvis udrette mere for virksomheden, hvis jeg brugte flere timer. Men forskellen mellem at bruge 25 timer og 37 timer om ugen var minimal. Så jeg har købt samtlige julegaver og alle andre gaver i arbejdstiden de sidste par år, betalt regninger, købt tøj, skrevet en halv hovedopgave på en videregående uddannelse, skrevet festsange til runde fødselsdage, talt i telefon med arbejdsløse eller barslende veninder osv. osv.

Men altsammen alene. Det var tabu, selvom jeg kunne se, at alle på arbejdspladsen havde det ligesom jeg. Alle lod som om – også over for hinanden – at vi ikke havde tid til pjank. For vores selvforståelse og virksomhedens kultur var, at vi var meget travle, stressede, knoklede, at vi var storbyens karrierefrontløbere. Samtidig var det utilfredsstillende hver dag først at kunne hente børn efter kl. 16.30, fordi man blev nødt til at blive på arbejdspladsen.

Medforske i tomt arbejde*

Jeg er på arbejde lige nu. Jeg er eneste medarbejder i en stor bygning, der fungerer som bibliotek og læseplads for universitetsstuderende. Det er fredag aften, og der er én person der læser, ellers bare mig og den faste skare af 2-4 personer, der udnytter det gratis internet og tag over hovedet.

Stedet skal være bemandet. Men det er fredag aften, det er ikke eksamenstider, og det er fandeme tomt arbejde.
Men god løn.

Jeg passer mine egne studier; læser, skriver, osv., jeg surfer, og resten af tiden medforsker jeg i tomt arbejde.

Jeg arbejder lige nu med den her vinkel:
Ville Marx hjælpe Sisyfos med at skubbe stenen op ad bjerget, eller spænde ben for ham, når han gik ned igen?
eller
Er det – inden for psykologiens dogmatiske begrebsunivers – muligt at leve et produktivt liv uden et produktivt arbejdsliv?
– og hvor er den etiske fordring ifh. til selv at omdefinere (professionelt) uproduktivt arbejde til (personligt) produktivt arbejde i et samfundsperspektiv?

Hvis der ikke var noget at lave, skulle vi lade som om*

Jeg har gennem flere år arbejdet som tjener i restaurationsbranchen. Det er et par år siden jeg er stoppet men husker en hel del tomt arbejde i den branche. En stor del af arbejdet bestod i at “være parat” hvis der skulle komme gæster. På en restaurant jeg arbejdede gik min chef, manager eller superviser rundt og overvågede vores arbejde. En vigtig del af deres job var at sørge for at tjenerne holdt sig i gang. Dvs. hvis der ikke var noget at lave, skulle vi lade som om. F.eks. tørre salt og peber bøsser af for 3. gang, tørre borde af der var rene, rette på blomsterne osv. Meget tomt arbejde. Fordi en god restaurant er en restaurant der er igang.

Ordne ærinder inden man stempler ud*

En sommer før jeg begyndte på universitetet arbejdede jeg som postomdeler hos et af de der firmaer der leverer erhvervspost til private. Vi stemplede ind når vi kom, og ud når vi gik, med hvert vores personlige magnetkort. Vores postdistrikt var nyt og firmaet havde ikke fået mange kontrakter for vores område, så ofte kunne arbejdet færdiggøres nogle timer før fyraften. De timer vi ikke “arbejdede” ville blive fratrukket det overarbejde, der fra tid til anden var, så ofte kørte folk ærinder, gjorde indkøb og lignende inden de stemplede ud. Alternativet ville være at firmaet kunne holde os til langt ud på aftenen uden at betale os ekstra. Én havde en bibeskæftigelse som festarrangør og klarede det meste inden han stemplede ud. En anden var fra Somalia og kunne både nå at læse nyheder hjemmefra og skype med familien inden det blev tid til at tjekke ud. Vi hjalp dog altid hinanden med ruterne så vi var færdige før tid samtidig.

Parkere bussen og få en lur*

Som buschauffør på en bestemt linje havde vi mange problemer med kedsomhed, så vi lod som om bussen gik i stykker, og parkerede den på siden. Bagsædet var behageligt og vi kunne nemt få en lur på 2-3 timer.

Tankstation*

Da jeg var omkring 18 år arbejdede jeg som ekspedient på en lille tankstation i en lille provinsby. Der var ofte perioder på halve og hele timer uden kunder. I den tid burde jeg have fejet og sat varer på plads osv. Men jeg brugte tiden på at læse alle bladene og magasinerne. Jeg havde meget viden om mærkelige emner dengang. Illustreret videnskab, Se og hør, Tidens kvinder, Rapport, Alt for damerne, M!, — en god, sund blanding. Andre gange begyndte jeg at skrabe skrabelodderne, uden at købe dem. Men for at det ikke skulle blive opdaget var jeg nødt til at skrabe indtil jeg fik en gevinst, som jeg så kunne bruge til at købe alle de lodder jeg havde skrabet inden. Jeg begyndte også at spise bland selv slikket uden at betale. Senere tog jeg også bare øl med hjem osv.

En skraber på toilettet*

Var engang studentermedhjælper i en offentlig myndighed. Efter jeg havde behandlet alle sagerne, gik jeg nogen gange ud på toilettet og tog en ½ times skraber. Jeg kunne lige ligge i fosterstilling mellem dør og toiletkumme.

Museumsvært*

Jeg arbejdede for nogle år siden på et museum som billetsælger og kustode – også kaldet vært. Vi var to på arbejde af gangen, så én kunne sidde i disken og én kunne gå rundt på museet. Direktøren gik meget op i at disken, som vi modtog gæsterne ved, var ryddet og pæn. Men der var ofte flere timers ventetid mellem gæsterne, så vi ville gerne læse imens. Når vi læste vores egne fagbøger var det ofte med en bog og et notehæfte, og det synes chefen så for rodet ud. I stedet måtte vi sidde og læse i de bøger, vi solgte på museet. Det blev hurtigt kedeligt. Det var også kedeligt at gå rundt alene og holde øje med museets få gæster.

En dag, hvor der ikke var noget at lave, tog jeg og min kollega en kørestol og skiftedes til at køre med fuld fart gennem museet. De fleste andre dage læste vi vores egne fagbøger og drak te bag disken, selvom begge dele var ildeset.

Apotekerbud*

Dengang jeg arbejdede som apotekerbud var der tit en times ventetid mellem at jeg havde afleveret det første sæt pakker til den nye ladning ankom. I stedet for at trille tommelfingre på apoteket cyklede jeg rundt og udforskede byen, læste i solen, spiste med venner og hang ud og snakkede med nogle af de syge mennesker jeg afleverede medicin til.

Skrive en historie og sende den til sine venner*

For nogle år siden da jeg havde et job som sagsbehandler i et department, havde jeg ikke meget at lave. Jeg svarede på telefonopkald og udførte opgaver uden tidspres. Jeg begyndte at skrive en historie, hvor jeg tilføjede et afsnit med fortsættelse hver dag og sendte til mine venner. Efterhånden blev der mere at lave på arbejdet og jeg delegerede historiens fortsættelse til de andre der skrev hver sine fortsættelser. Efter ret mange afsnit, jeg tror det blev ca. 20, havde mindst fem personer givet sine bidrag. Jeg samlede trådene i historien og skrev en epilog. Efter det trykkede jeg hele historien og gav den i julegave til mine venner medforfatterne og andre. Desværre har jeg ikke tid til den slags tomt arbejde i det job jeg har i dag.

Business development manager*

Jeg er Business developent manager, men har sjældent tid til tomt arbejde. Hvis jeg har så surfer jeg på nettet på selvudviklende temaer, eller ting som optager mig her og nu: Facebook, dagblade. Jeg prøver at drikke kaffe og tager en tur over til en kollega og siger hej.

Kirketjener*

Da jeg var kirketjener havde jeg mange dage hvor der ikke var noget at lave. Jeg spurgte min arbejdsgiver, om jeg ikke måtte gå hjem, og så komme tilbage senere og lukke kirken, hvilket hørte til mit job. Det måtte jeg ikke. Jeg skulle opholde mig på arbejdspladsen. Så måtte jeg finde på noget at lave, sagde han. Jeg kunne for eksempel gøre rent i kirken, men det trængte der ikke til. Så kunne jeg pudse lysekronerne. Det trængte der heller ikke til.

Min arbejdsgiver gav ikke op og foreslog at jeg kunne tømme skabene i sognehusets køkken og vaske disse skabe. Dette var dog et meget omfattende arbejde og hørte ind under den årlige hovedrengøring.

For at få tiden til at gå satte jeg mig om sommeren på torvet og snakkede med de mennesker der sad der. Når min arbejdsgiver kom gående henover torvet og fik øje på mig der på bænken, nikkede han til mig og forsvandt så ind i centeret. Når han halvanden time efter kom tilbage og jeg stadigvæk sad på bænken, nikkede han ikke til mig.

Om vinteren sad jeg inde i centeret.

Sørge for at få opgaverne til at at tage længere tid*

For et par år siden arbejdede jeg som studenterhjælp på et kontor i en kommune. Jeg var ansat 8 timer om ugen, men selvom kontoret havde syv fuldtidsansatte, var det sjældent at de havde arbejdsopgaver nok til mig til at fylde de otte timer ud.

Nogle gange sørgede jeg selv for at få opgaverne til at tage aaaaalt for lang tid end de egentlig burde. Bare for at få tiden til at gå. Andre gange sagde jeg rundt i kontoret: “Jeg har ikke noget at lave. Er der nogen der har nogle opgaver?” Men det resulterede bare i at jeg blev sat til at sætte nye mærkater på 20 ringbind, eller sætte kommuneplaner i kronologisk rækkefølge. Det var dumt arbejde.