Det meningsløse arbejdssamfund

Føles det meningsløst at tage på arbejde om morgenen? Mange job består i dag af “tomt arbejde” og dødtid. Debatten om arbejde må fornyes. Det hævder den svenske forsker Roland Paulsen, der i efteråret 2010 udkom med bogen Arbetssamhället (“Arbejdssamfundet”).

En undersøgelse fra USA, Tyskland og Singapore viser at tjenestemænd i gennemsnit bruger 1,5-3,0 timer af sin arbejdstid hver dag til private ærender. Alt taler for at situationen er ens i Skandinavien.

Roland Paulsen, ph.d. i sociologi på Uppsala universitet, har forsket om hvordan svenskerne bruger sin arbejdstid. I august 2010 udkom hans bog ‘Arbetssamhället’, og billedet af den ihærdigt arbejdende svensker med luthersk arbejdsmoral må nok ændre sig. Roland Paulsen har interviewet ca. 40 svenske funktionærer om hvor meget de arbejder – eller rettere sagt, hvor lidt.
– Ham der havde rekorden var en bankfunktionær der var ansat på heltid men kun arbejdede et kvarter om dagen, fortæller Roland Paulsen.

Den omtalte bankmand skulle lede et flerårigt projekt men fik ingen arbejdsopgaver. Da han havde læst samtlige af Herman Lindqvists klummer i Aftonbladet siden 1998 synes han det blev for kedeligt og sagde til chefen at han ikke kunne udfylde sin arbejdstid. Chefen reagere ved at sætte hans ansættelse ned til halvtid.
– Men han fik ikke nye arbejdsopgaver og fortsatte i resten af projekttiden med at arbejde et kvarter om dagen. Men til den halve løn.

Tomt arbejde findes både indenfor den offentlige sektor og den private.
– Fremfor alt i ekspertfag, hvor chefen har svært at afgøre hvor lang tid en arbejdsopgave tager. Reklamefolk og webdesignere er typiske eksempler. Hvordan skal en personalechef vide om det tager en eller to uger at programmere en hjemmeside?

Behovet for arbejde har med den teknologiske udvikling aldrig været mindre end i dag. Takket være øget specialisering, effektivere arbejdsorganisation og tekniske opfindelser har arbejdets produktivitet mangedobblets.

Siden 1930’erne har produktiviteten i Sverige mere end femdoblets. Med det har ikke ledet til at vi arbejder fem gange mindre, tværtimod.
– Politikken har mistet sine store ideologiske spørgsmål. Debatten handler om hvilket teknisk system der holder arbejdsløsheden nede på bedste måde. Hvad vi burde diskutere er hvorfor vi synes at det er så vigtigt at fylde menneskers liv med meningsløsheder.

I de interviews som Roland Paulsen har lavet forsøger de ansatte at retfærdiggøre de dele af arbejdet som er meningsløst i nærmest religiøse termer. De er så distancerede fra selve produktet at de ikke ved om der findes nogen pointe i arbejdsopgaverne.
– De vælger at tro på at de bidrager til noget vigtigt, at de er en brik i maskineriet. I praksis har deres arbejde så lidt substans, at det mangler værdi.

Der findes dog positive sideeffekter. Roland Paulsen nævner en arkivarie der i arbejdstiden skrev sin doktorafhandling færdig – i et emne der ikke var relateret til arbejdet.

Hans egen beskæftigelse er ikke en undtagelse. Tværtimod, universitetsverden er et sort hul.
– Den akademiske verden er gennemsyret af meningsløst arbejde. Mange forskere bruger mere af deres arbejdstid på at søge midler til sin forskning end hvad de bruger på selve forskningen, siger Roland Paulsen.
– Mine kollegaer spørger sig selv om der findes en mening med det de laver. Vil nogen komme til at læse det de skriver? Og svaret er desværre ofte nej, det er meningsløst.

Overuddannelsen af befolkningen er også et tegn på at vi har svært ved at finde meningsfulde arbejdsopgaver til mennesker. Økonomen Mats Alvesson hævder i bogen ‘Tomhedens triumf’ at uddannelseshysterien ikke gavner alle, at det snarere er en politisk potemkinkulisse for at tilsløre en arbejdsløshed der er løbet løbsk.

Har du selv noget meningsløst arbejde?
– Hmm, nja, jeg har jo ingen faste arbejdstider.

Karl Marx forudsagde kapitalismens fald. Effektiviseringen af arbejdet skulle lede til en øget arbejdsløshed, der i sin tur skulle lede til at alt færre ville have råd til at købe de produkter der blev fremstillet. Købekraften ville blive udhulet og dermed var kapitalismen dømt til at mislykkes.
– Karl Marx tog fejl. Vi løste problemet ved at skabe meningsløse job, siger Roland Paulsen.

Findes der da ikke nogen alternativ? Roland Paulsen taler ikke for nogen femårsplaner, det er er et “minefelt”, siger han. Garanteret indkomst med et par års obligatorisk samfundstjeneste, en slags værnepligt, mod en månedlig grundindkomst, der erstatter alle former for bidrag, ser han ikke som en umulighed.

Den garanterede indkomst er blevet anbefalet af såvel radikale som Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, André Gorz og Claus Offe, som af socialister som James Tobin og højreorienterede økonomer som Milton Friedman.
– Politisk er garanteret indkomst en død sild. Miljøpartiet (de grønne i Sverige, red.) har opgivet den, men der findes mange forskere der ser det som en løsning.
– I forskerverden foregår der en intensiv diskussion om lønarbejdets funktion – og afmontering. Lønarbejdet er samfundets primære omfordelingsværktøj, men der findes alternativer, siger Roland Paulsen.
– Forkortet arbejdstid er blevet drevet af flere partier, og det er ikke en umulig vej at gå.

Men er det virkelig nødvendigt? Det lader jo til at folk allerede forkorter sin egen arbejdstid ved at lave private gøremål i arbejdstiden.
– Det er sandt, men det er vel bedre at de får tid til at gøre lave private gøremål i sin fritid.

Hvad med at lovgive om dobbelt så lang ferie?
– Absolut. Det skulle jeg ikke sige nej til, siger Roland Paulsen og læner sig tilbage i caféstolen.

– Gå til fortællemaskinen og skriv om dine egne historier med tomt arbejde. Det kan du gøre her.
– Find bogen Arbetssamhället her.
– Læs mere på siden Hvad er tomt arbejde?

Interviewet er oversat fra svensk.